Denne side er opdateret 17/9 2022 og handler om Workshop 33 i lokale A7, der foregik på ungefolkemødet 16/9 2022.

Klimakatastrofer og religioner

Picture Tryk på en billede ude til venstre - så zoomer det op...

Billedet ude tv er plakaterne, der blev brugt i workshoppen sammen med Det Grønne Religionsspil

Undervisninger der gik forud for workshoppen er beskrevet nederst på denne side.

Her er tiderne for workshop 33 hvor 10B var:
  • seje rollemodeller for gæsterne
  • gode værtinder/værter
  • fine repræsentanter for 10. klasse på OG.

  1. 09:15-10:15 Nykøbing 9C
  2. 10:45-11:45 Asnæs skole 9A
  3. 12:30-13:30 Fårevejle skole 8A
Hvad lavede 10B med gæsterne på workshoppen?
  • På workshoppen konkurrerede gæsterne om at lave den mest fantastiske fortælling om at redde livet, klimaet, natur & miljø samt biodiversiteten.

  • Man brugte et spil med point, plader og kort når man lavede sin fortælling.

  • I fortællingerne kæmper mennesker sammen med guder og engle mod de djævle og dæmoner, der er ved at ødelægge klimaet og livet på jorden.
Picture Hvad var gevinsten hvis man vandt?
  1. Ros og hæder
  2. Erfaring i at lave en fantastisk fortælling
  3. En lille ting til at hygge sig med - måske det på billedet ;-)

Herunder er 6 oplæg til fortællinger: Indledning og rollefordeling.

Fantastiske hovedpersoner
Nogle af hovedpersonerne er i virkeligheden noget i stil med superhelte og superskurke. De har magiske kræfter og har kontakt til himmel og helvede.
Picture 1 Kaos i natur & miljø rammer Nakkefestivalen

Det startede med at Freja kastede op hele natten. Mystisk, for Freja havde ikke drukket andet end te og vand. Men hun havde været ude i fuglereservatet med Sofie og undersøgt døde svaner. Sofie døde næste formiddag, næsten.

Nu gik alarmen og efter et lægehold havde fundet røde bylder på 64 deltagere, blev området spærret af. Hvad er der sket? Er det en ny virus, der er opstået i Langbortistan fordi naturen er blevet presset for meget? Er det bakterier, der er spredt fra svinefabrik til svaner?

Hvem kan gøre noget? Freja er kommet over det værste og vil til bunds i mysteriet. Miljøaktivisten Karim har en mistanke om at virussen er opstået lokalt, men svineproducent Jens Hansen siger at “der ikke er noget at komme efter”.

?
Er der mange, der dør af sygdommen?
Bliver sygdommen stoppet?

!
Du skal fortælle historien færdig.

Rollefordeling
Helten: Freja overvejer at blive muslim på grund af sin kæreste Karim. Hun beder en aftenbøn, som hjælper hende til at sove uden mareridt. Hun kører tit på knallert.

Hjælperen: Karim, som i virkeligheden er en engel.

Ydre modstander: Jens Hansen, svineproducent. Jens er i virkeligheden en Djin, en dæmon, der både kan være slem og god.

Indre modstander: Imamen, som har lært Olivia en aftenbøn. Han synes hun skal holde sig fra at køre knallert.

Giveren: Danmarks statsminister. Hun er en kriger, der vil forsvare alle mod sygdom og nød.

Skatten: Natur & miljø i balance.

Modtageren: Alle der håber og beder om at natur & miljø bliver reddet og sygdommen bliver stoppet.

Picture 2 Kaos i klimaet truer skovbørnehaven

Nu har der været 30 grader varmt i en hel uge og Mathilde er bange for, at hendes lillesøster vil brænde inde hvis skovbørnehaven går op i flammer.
Hendes gode ven Magnus har lige vist hende nogle klip fra Californien, hvor skovbrandene ødelagde en børnehave og en hel by i en skov.

“Har du nogen ideer til hvad kan vi gøre, Magnus?
“
"Hvad med at lave en kampagne om den 8-foldige vej?, vil du være med til det Mathilde?”

De arbejdede sammen om at lave en plan, der både gælder dem selv og så alle dem de kan få med på Tik-Tok, Instagram og Youtube.
Planen har 8 punkter ligesom Buddhas 8-foldige vej:

  1. Forstå
    Vi må forstå hvorfor det bliver varmere.
  2. Tænke
    Vi må tænke og tro på, at vi kan gøre noget ved det.
  3. Tale
    Vi vil lære at tale om det så andre også forstår det.
  4. Handling
    Vi vil dele vores tanker og viden på sociale medier.
  5. Livsstil
    Vi vil bruge vores egen livsstil som et godt eksempel.
  6. Flid
    Vi vil være flittige og poste noget 3 gange om dagen.
  7. Mindfulness
    Vi vil meditere, så vi er friske og parate.
  8. Koncentration
    Vi vil ikke lade os distrahere. Vi koncentrerer os om planen.

Hvordan går det med Mathilde, Magnus og planen?
Brænder skovbørnehaven?
Du skal fortælle historien færdig.

Rollefordeling
Helten: Mathilde

Hjælperen: Magnus, der har sat sig godt ind i, hvad Buddha sagde om den 8-foldige vej.

Ydre modstander: De der får temperaturen til at stige.

Indre modstander: Munken, som har lært Mathilde at meditere. Han synes hun skal holde sig fra politik.

Giveren: Den 8-foldige vej.

Skatten: Klima i balance.

Modtageren: Alle, der lever på jorden.

Picture 3 Kaos i klimaet truer Sommerland Sjælland

Ida havde været til nadver kirken og mødtes med Oliver i Sommerland Sjælland. De kunne ikke bruge vandrutchebanerne, for alt vand var væk i den langvarige hedebølge. Hvis ikke der snart kom noget regn, ville Sommerlandet blive nødt til at lukke og de ville miste deres sommerjobs.


Ida havde håbet på hjælp og trøst i kirken, men havde ikke fået hjælp. “Min far siger, at man bliver belønnet for sin tro på Jesus efter døden. Men jeg vil gerne have noget ud af min tro nu, så vi kan få reddet Sommerlandet og klimaet”.

Oliver og Ida satte sig ind i skyggen og bad til Gud om få reddet klimaet. Oliver fik en åbenbaring og en genial ide, som de straks fortale til præsten.

Fortsætter tørken? Du skal fortælle historien færdig.

Rollefordeling
Helten: Ida

Hjælperen: Oliver, som kan få åbenbaringer og geniale ideer.

Ydre modstander: De der får temperaturen til at stige.

Indre modstander: Idas far, der er formand i menighedsrådet og som hun har indre dialog med.

Giveren: Præsten, der prædiker om at redde livet på jorden, som Gud har skabt.

Skatten: Klima i balance.

Modtageren: Himlen, der får et bedre klima så det regner igen. Et klima uden ekstremvejr gavner jorden og sommerlandet.

Picture 4 Kaos i klimaet giver stormflod på Lolland-Falster

Olga så ud over de oversvømmede marker, man kunne ikke engang se roetoppene. Hvad skal vi leve af nu? Vandstanden i havet var steget så meget, at denne stormflod væltede ind over alle de dyre kystsikringer og diger. Alle kystbyerne var oversvømmet, og markerne stod under vand.

Hun måtte snakke med Jens, det var klimaaktivist og tit på kant med politikerne. Han havde protesteret mod sukkerfabrikkernes uvilje til at investere i grøn energi fra sol og vind, men direktør Goldman ville kun bruge den sorte gas fra gasledningen. “De er hamrende ligeglade med klimaet, for det handler kun om penge, men hvad glæde har man af penge, når klimaet er i kaos?” sagde han.

Olga så mod himlen, det var som om, at nogle magter gav hende styrke og mod. Hun tog en stor beslutning, hun ville …

Nu kan du fortsætte historien om Olga. Hvem hjælper hende og hvem hindrer hende - og hvordan når hun sit mål med at redde klimaet?

Rollefordeling
Helten: Olga

Hjælperen: Jens samler aktivisterne.

Ydre modstander: Politikere og sukkerfabrikker, der vil bruge sort fossil gas i produktionen, som udleder alt for meget CO2.

Indre modstander: Afmagt og tvivl - har de alligevel ret i, at havstigningerne og stormflod er naturskabt og ikke menneskeskabt.

Giveren: Guderne giver styrke og mod til at gennemføre protester og modstand - og få skabt en vilje i samfundet til kun at have el-energi fra sol og vind.

Skatten: Klima i balance.

Modtageren: Alle, der lever i nordeuropa.

Picture 5 Kaos i biodiversiteten: Ingen summen på Lammefjorden

August er i chok. Der er ikke et eneste insekt i faderens frugtplantage.

Og der er heller ikke én vild blomst i miles omkreds. De havde ret, dem fra efterskolen, der sagde, at industri-landbrug ødelagde livet på markerne, når de sprøjtede og gødede og kun dyrkede én afgrøde, så langt øjet rakte.

Hvordan skulle frugttræerne blive befrugtet, når der ingen insekter var? August havde hørt om robotinsekter, men synes det er en dårlig løsning. Han vil gøre noget!

August holdt meget af sine forældre, men de troede fuldt og fast på de gamle råd om sprøjtning fra Landbrug og Fødevarer. Han vil involvere Emma, som gerne fortæller om sin asatro og dens betydning for jordens kredsløb.

Emma er også aktiv i Extinction Rebellion (ER), der bekæmper klimakrisen, som de siger er menneskeskabt. Måske kan de sammen ændre de lokale bønders måde at dyrke jorden på…

Dør alle insekterne på Lammefjorden og dermed også muligheden for at dyrke frugt? Eller når August at gøre noget?

Du skal fortælle historien færdig.

Rollefordeling
Helten: August overvejer at købe en gård og dyrke den anderledes for at vise det gode eksempel.

Hjælperen: Emma, som både vil tale sig til rette og også er utålmodig og vil aktionere med ER, så der sker noget.

Ydre modstander: Forældrenes nabo. Jens Hansen er ansat i Landbrug og Fødevarer, og er faktisk Loke i forklædning.

Indre modstander: Augusts forældre, som synes, at August skal være loyal og kæmpe sammen med familien og naboerne.

Giveren: Emmas asa-venner. De ofrer gerne deres sparepenge for at redde biodiversiteten.

Skatten: Biodiversiteten.

Modtageren: Alle der kæmper for og insekterne kommer igen og starter forfra.

Picture 6 Kaos i natur & miljø: Drikkevandet er i fare

Julie er træt af at drikke vand fra flaske. Det er både dyrt og dumt, men vandet fra vandhanen er ind i mellem dårligt at drikke. Hun ber til Gud om hjælp og får faktisk svar - hendes klassekammerat Gustav har en god ide om at stoppe sprøjtning i hele Odsherred.

Gustav mener at sprøjtegiftene er skyld i at vandet er blevet udrikkeligt og synes der skal plantes masser af blomster og andet mad til insekterne. Som Gustav siger: “Når der er nok af rovinsekter spiser de skadedyrene og så er der ikke brug for gift”.

Julie er i tvivl. Når der sprøjtes over hele planeten, kan det da ikke være så slemt. Og så er Ejnar Alsgaard, der sælger “plantebeskyttelsesmidler” en populær og festlig person, der donerer penge både til sport og til kultur - han vil da lytte til fornuft?

Julie aftaler med Gustav at de vil samle penge ind til blomsterfrø med crowdfunding og Julie vil tale med Ejnar om at skrue ned for sprøjtning, især tæt på vandværkernes boringer.

Vil det lykkes for Julie og Gustav at få samlet penge ind? Er der nogen, der vil gøre som Gustav foreslår? Lytter Ejnar til Julie?

Du skal fortælle historien færdig.

Rollefordeling
Helten: Julie tror på det gode i mennesker og opfordrer til at alle skal hjælpe.

Hjælperen: De der elsker andre end sig selv og som vil redde miljøet.

Ydre modstander: Satan i forklædning. Ejner Alsgaard sælger sprøjtegifte.

Indre modstander: Den store udbredelse af sprøjtegifte.

Giveren: Gustav, som er en engel i forklædning, mener insekterne kan erstatte sprøjtning.

Skatten: Natur og miljø uden forurening..

Modtageren: Alle der drikker vand fra vandhanen.

Hvad var vigtigst i undervisningen i 10B uge 36 og 37 2022?
  1. Den gode fantastiske fortælling
    Fortællingerne er fantastiske ikke realistiske.

  2. Krise i klima, biodiversitet samt natur & miljø
    Fortællingerne tager udgangspunkt i en skat der er i fare på grund af klimaforandringer.

    Indledningerne skal være realistiske i forhold til hvad der sker i verden, for eksempel

    • Oversvømmelse
    • Skovbrande
    • Stormflod
    • Tørke
    • Sygdom på grund af mutationer
    • Misvækst

  3. Religion
    Aktørerne i fortællingerne bliver hentet fra en af 4 religioner.