Som pensionist indså jeg at min udvikling skete i et samspil af indsigt, identitet og fællesskab - det samspil, der også kan beskrives som transformativ læring.

Og drivkræften var de værdier, der spirede frem og blev selvfølgeligheder i mit liv.

Indhold:

• 1968-1975 værdier
• 1976-1981 skolelærer
• 1981-1986 IT-udvikler
• 1986-1991 Direktionssekretær
• 1992-1995 IT-leder
• 1996-2001 Kvalitetschef
• 2002-2002 Årets Gang
• 2003-2011 Chef for Strategi & Udvikling
• 2012-2016 Selvstændig og frivillig
• 2017-2024 Aktiv pensionist

Mine værdier 1: Selvstændig tænkning og mod

De sidste terminsprøver i 2. real (9. klasse) før årets afslutning var overstået, og karaktererne ville snart blive sendt til de læreranstalter, mange af os havde søgt ind på.

Vi sad spændte, mens fru Gedde højtideligt kommenterede og udleverede vores karakterbøger. Pludselig sprang hun uventet fra Andersen til Boisen i alfabetet og overså Arklint. Jeg tolkede det som en bekræftelse på, at jeg havde nået mit mål, og min spænding forsvandt, mens hun fortsatte sin gennemgang. Da hun endelig nåede til Arklint efter Åbæk, meddelte hun, at det var noget helt enestående i Munkegårdsskolens historie, at nogen havde fået 13 i skriftlig matematik – og at jeg burde være både glad og taknemmelig.

Jeg blev forbløffet og forarget. Troede hun virkelig, at det 13-tal var en gave? Var hun ikke klar over, at jeg havde løst 3. reals opgaver til terminsprøven, efter at jeg allerede havde klaret vores egne? Forstod hun ikke, at jeg havde risikeret at miste en sikker høj karakter ved at gøre noget uhørt under stort tidspres? Og fattede hun ikke, at det havde krævet masser af selvstændig flid?
Jeg valgte at tie stille. Hun forstod alligevel ikke en døjt, og nu ville jeg bare have min karakterbog.

Det hele handlede om, at karakteren skulle give mig adgang til Frans Handests gymnasium og undervisning. Han var internationalt anerkendt for sin matematik og sin spændende undervisning og var rektor på Metropolitanskolen.
Mine forventninger til ham og fremtiden var skyhøje.

Mine værdier 2: Humor og ærlighed

Efteråret 1969 blev en stor skuffelse. Rektor Handest svigtede sin matematikundervisning, fordi Undervisningsministeriet havde brug for ham, og da en lærerstrejke stoppede al undervisning, forbød han mig at undervise de panikslagne HF-elever.
Strejken stoppede kort efter, men nu så Handest og jeg skævt til hinanden, og hvis ikke min klassekammerat Susanne havde vist mig søsterlig omsorg, var jeg stukket af fra det hele midt i 2. g.

Laila fra den sproglige linje var et lyspunkt. Hun sagde, hun var forelsket i mig, og foreslog, at jeg skulle undervise hende i matematik – mod at hendes mor betalte 25 kroner i timen.

Første gang jeg besøgte familien Jensen i Valkyriegade, blev jeg grundigt udspurgt af hendes mor i deres lille stue. Efter godkendelsen fulgte jeg Laila ind på værelset. Vi kyssede og krammede, og jeg begyndte at pille tøjet af hende. Da der ikke var meget tilbage, vidste ingen af os, hvad vi skulle gøre. Laila var lige så uerfaren som jeg, og efter en pause tog hun tøjet på igen. Forlegne gik vi i gang med matematikken – den gik langt bedre.

Efter to timer sagde jeg farvel i stuen. Fru Jensen ville give mig 50 kroner, men jeg sagde, at jeg kun skulle have for én time. "Hvorfor det?" spurgte hun. "Jo, vi brugte en time på at hygge og kysse, og det vil jeg ikke tage penge for."
Hun kikkede nøje på mig, før hun brød ud i en dyb latter. "Du får dine 50 kroner, fordi ærlighed betaler sig. Men fremover må I ikke kysse, når der skal laves matematik!"

Jeg gik derfra med en følelse af, at min karriere som hjemmeunderviser var godt i gang.

Mine værdier 3: Bevidsthedsudvikling og transcendens

Da jeg lærte at meditere i starten af 1973, oplevede jeg en dyb ro og klarhed, der fik mig til at revurdere alt.

Jeg droppede omgangskredsen, Eva og matematik og det fik vidt forskellige konsekvenser:

• Omgangskredsen

  Pludselig kunne jeg ikke længere være i et rum, hvor der blev røget hash – og det betød, at jeg måtte droppe over halvdelen af mine bekendte.
Det var et dilemma: Jeg havde fundet en vej til bevidsthedsudvikling uden rusmidler, men nu kunne jeg ikke engang være i nærheden af røg uden at blive påvirket.
  At holde afstand var nemt og befriende – men det gjorde ondt at sige farvel til mine gamle venner Benny og Susan.
Sørgeligt? Ja. Nødvendigt? Også det. For jeg ville ikke finde mig i, at Benny tændte et fed i min lejlighed under påskud af at "puste røgen ud af vinduet".


• Eva
  Eva var let at tale med, varm, kvik og fuld af en finurlig humor, der ofte fik os til at grine sammen før og efter matematikforelæsningerne. En dag spurgte jeg hende, om hun ville med hjem og se mine frimærker – en parodi på en scorebemærkning. Hun lo, vippede med brynene og sagde ja. 


  Da vi endelig faldt for hinanden til en matematikerfest, tog hun med mig hjem. Næste morgen overraskede hun mig ved at spørge til frimærkerne. Hun havde faktisk blik for min afrikanske samling og vandt min respekt.


  Så hvorfor droppe et forhold, der var så let og sjovt? Fordi jeg dybt nede bar på en trang til at gøre en anden – en distanceret, sørgmodig veninde – glad og tryg. Det lykkedes kortvarigt.
Efter fem år med genstarter, hjertekvaler, pauser og brud fandt vi ud af, at kærligheden ikke rakte til en hel ferieuge på Kreta. Illusionen brast, uden at give svar på, hvad der så skulle ske.


• Matematik
  I 1972 havde universitetet en stopeksamen efter første år i matematik. Første dag fik vi at vide, at kun 10 % af os ville bestå. Gymnasiets pensum blev gennemgået på fire forelæsninger – så gik det løs i et tempo, der ikke gav plads til vejrtrækning.

  Sammen med min makker Bendix løste jeg to ud af seks ugentlige skriftlige opgaver. Det var godt gået. Men studiet var så krævende, at matematik fyldte alt. I bussen, i sengen, ved måltiderne.

  Jeg var ved at blive fagidiot – og droppede ud efter at have mediteret et par uger.
Efter en kort periode som varmemåleraflæser blev jeg barselsvikar på Klostervængets Skole på ydre Østerbro. Det var så sjovt, at jeg søgte ind på Zahles Seminarium – anbefalet af min kammerat Grete. Pludselig var jeg tilbage i en klasse og havde tid til at være menneske igen.



Mine værdier 4: Kreativitet og solidaritet

Min klasse på Zahle elskede at diskutere – især med marxisme som krydderi til alt. Vores garvede metodiklærer advarede os: "Holdninger er godt, men viden, færdigheder og erfaring er et must. Det tager tre-fem år at blive en god lærer." Jeg holdt mig fra unødvendigt sniksnak og tog kun opgaver, der handlede om handling frem for ord.


På 2. og 3. år var jeg formand og eneste medlem i kulturudvalget. Hver måned lavede jeg en event i samarbejde med andre, oftest kantineudvalget. Ved at kombinere overskudsgivende fester hver anden måned med mere ambitiøse kulturarrangementer fik jeg budgettets 10.000 kroner til at række hele året.

Grete blev intern sekretær i vores fagforening, Lærerstuderendes Landsråd (LL). Jeg påtog mig en række opgaver: fra deltagelse i ministeriets revision af bekendtgørelsen for faget religion til introduktionskurser for nye studerende – og så var der de mere hemmelige missioner.
Det var spændende at hjælpe på trykkeriet, der producerede brochurer om Berufsverbot i Tyskland. Men mest hemmeligt var min infiltration af en gruppe kristne marxister, der ville bryde LL’s monopol på at repræsentere os over for ministeriet.

Gruppens andet møde foregik en lørdag formiddag på Zahle, lige før påske. Lokalet var klamt – lugten af øl og sved fra 50’er-rock-festen aftenen før hang stadig i luften. Jeg havde dekoreret væggene med sort plastik hvor sølvglinsende kors var sprayet på i al hast. På mødebordet stod påskekyllinger, æg og lam.

Alt i alt var rammerne så håbløse, at dialogen blev forkrampet. Der blev aldrig holdt flere møder om kristen-marxistisk indflydelse på ministeriets bekendtgørelser.

I 1976-81 var jeg skolelærer

Det blev til 10 fag i 5 klasser i løbet af mine 5 år som skolelærer - dog mest matematik, orienteringsfag og religion.

😱 Mine pædagogiske ambitioner rådnede

Klasselæreren i 6 klasse sagde: "Jeg har stillet alle dine akvarier uden for klassen - de stinker!"
Nu var gode råd dyre. Undervisningsforløbet var lavet sammen med biologilærer Jytte.
Desværre kunne jeg ikke spørge Jytte, som nu var sygemeldt resten af året fordi en lastbil var stødt ind i siden på en ambulance, som var rullet rundt og landet over på Jytte.
Jeg tømte de stinkende akvarier og spekulerede på om skolen mon havde nogle mere traditionelle materialer jeg kunne bruge. For eksempel bøger...

🤯 Sidste udvej

"Det er ham eller mig" sagde jeg til skoleinspektør Ann.
Drengen fra 3. klasse havde endnu en gang spoleret min undervisning og konflikten var endt med at jeg sad oven på ham og holdt ham fast indtil pedellen kom forbi og bar den råbende dreng op på kontoret.
Jeg var pisket til at få mere styr på min 3. klasse for der skulle snart sluses en sød dreng fra specialklassen ind hos os.
Han havde forsøgt selvmord 4 gange og skulle omgives af ro, glæde og kammeratskab!

🤩 Nye ambitioner

Skoleåret startede med en del mareridt, men slutningen var fuld af håb. Det var der 3 gode grunde til:

1. Jeg havde været til mine afsluttende eksamener og havde nu bestået mine linjefag matematik og religion samt mit pædagogiske speciale i elever med indlæringsvanskeligheder.
Da jeg åbenbart godt kunne arbejde fuldtids og samtidig bestå eksamener, havde jeg tilmeldt mig et forløb, hvor jeg kunne få et ekstra liniefag - dansk - på et år i stedet for de sædvanlige tre.

2. Min gode kollega Steffen Rasmussen havde hjulpet mig med mine største problemer og vi var nu gode venner og parat til mere samarbejde efter sommerferien.

3. Nytårsaften havde jeg friet til min kære ven og super samarbejdspartner Grete og spurgt om hun ville have 23 børn sammen med mig.
Grete sagde "ja" og var nu blevet ansat på skolen. Vi gik igang med at planlægge hvad vi ville gøre med vores fælles 1. klasse efter sommerferien.

Det gik så godt at de andre 1. klasser blev misundelige på vores klasse og døbte den "Engleklassen" fordi vores børn fik lov til så mange sjove ting.

Det blev til 4 års samarbejde og mange spændende undervisningsforløb.

😀 Blev gårdvagten rullet i sneen?

De 4 største drenge fra 8. klasse stod og ventede på mig ved boldbanen, der var fuld af dejlig sne. De var fulde af gode ideer om hvordan de kunne give mig en vasker.
Jeg var gårdvagt og skolens "gård" gik hele vejen rundt om skolen. Det var forbudt at kaste med sne, men umuligt som gårdvagt at være overalt på een gang.
Så jeg havde fået en god idé og lokket inspektøren til at sige over lydanlægget at "gårdvagten inviterer til sneboldkamp på boldbanen. Deltagelse er på eget ansvar..."

Jeg gik hen til den største af dem og foreslog at det var ham og mig, der skulle prøve at give den anden en vasker.
Han var fair nok og gik med på legen. Da ingen af os kunne få smidt den anden omkuld dømte vi kampen for uafgjort.
Og det lykkedes at have festlige sneboldkampe der oppe indtil klokken ringede.

🥰 Engel med tryllestav og papvinger

"Jofes, jeg skal fortælle dig en god nyhed!" sagde Lars fra Engleklassen og strålede af lykke. Lars var engel i vores udgave af juleevangeliet og var iført den tyllskjole pigerne havde udstyret ham med inklusive papvinger og tryllestav.
Det gjorde ikke noget at han ikke havde lært at sige "Josef" - vi var allesammen lykkelige over at han var så glad og klarede sin rolle så fint.

🤩 Idrætsdage for alle

Jeg organiserede skolens idrætsdag så alle var aktive.
- De store var dommere og medhjælpere for mellemtrinnet og de små om formiddagen.
- Efter frokost lavede de store konkurrencer og boldspil og her var lærerne dommere. Mellemtrinnet var tilskuere og de små var gået hjem eller på fritidshjem.

Det var en fed oplevelse at gå rundt på dagen og se det hele emme af engagement.

• På Nordmarksskolen fik jeg grundfæstet min livslange passion for at udarbejde materialer, workshops og tværfaglige forløb.

• Jeg fik lært at begivenheder med mange involverede ikke behøver at blive detailplanlagt. Det er tilstrækkeligt at have et klart formål og en organisering med enkle retningslinjer og med plads til at aktørerne selv kan udforme detaljerne.
  For selv de største rødder kan bidrage positivt - bare det giver mening.

• Det er vigtigt at have mindst en rigtig god samarbejdspartner.
  Grete og jeg supplerede hinanden i sjælden grad og et samarbejde af den kvalitet har jeg kun oplevet med få mennesker.

Vivi var først praktikant og senere vikar på skolen og vi blev kærester sommeren 1979.
Billedet er fra vores tur til Korsika i julen 79. Det er en tosset ide at tage til Korsika i julen, men vi fandt så godt ud af det sammen at vi kort efter flyttede sammen i min lejlighed.

IT-udvikler 1981-1986

Glæden ved at programmere og udvikle værktøj - Apps - holdt i rigtig mange år.

Workshops, musik, film, mad og meditation har fyldt meget - og gør det stadig.

Denne video er et 2 minutters sammenklip af 13 hjemmevideoer fra den gang vi hvert år lavede en fest samtidig med at vi optog årets Arklintfilm.

Sara flyttede hjemmefra i 2001.

Direktionssekretær 1986-91 i Alka Forsikring

Jeg underviste desuden lederne i strategisk og økonomisk forståelse gennem egenudviklet programmeret undervisning og det ledelsesinformationssystem jeg stod for.

💀 Døden på slottet

Stefan sad med hovedet nede i suppen. Midt i riddersalen og midt i forretten på konferencens første aften. Jeg spurgte min sidemand Carsten hvad vi skulle gøre. Han sagde: “Du gør ikke noget. Stefan er en af de øverste ledere i vores svenske søsterselskab og det er op til hans leder at gribe ind.”
Senere fortrød jeg bitterligt at jeg ikke greb ind for næste morgen så jeg Stefan ligge bevidstløs på det blodige stengulv neden for slottets trappe.
To nordmænd var igang med hjertemassage, men da Stefan trak vejret fik jeg stoppet dem og lagt den bevidstløse mand i aflåst sideleje.

Ambulancen kom hurtigt og sammen med to andre kørte jeg til hospitalet, hvor Stefan afgik ved døden en time efter.

På vejen tilbage til Dragsholm Slot besluttede jeg at aflyse resten af konferencen efter at have talt med de to andre om hvad vi skulle gøre. Vi delte opgaverne imellem os og tilbage på slottet samlede jeg de panikslagne deltagere, satte dem ind i situationen og fortalte dem, hvad de skulle gøre.
Det var min første store opgave som direktionssekretær at lede den fællesnordiske kooperative forsikringskonference og det var en uhyggelig start.
Til gengæld havde jeg fundet ud af at jeg om nødvendigt kunne tage ledelsen i kriser uanset hvor mange direktører der var tilstede.

😋 Blindsmagning på direktionsmøderne

Direktionsmøderne kunne vare op til 4 timer fra klokken 9 til 13. I røg og og damp. Uden pauser og med risiko for at skulle springe frokosten over. For direktør John havde tit lyst til en spontan brainstorming.
Jeg savnede i den grad pauser og noget at spise. Mit forslag om vinsmagning for at afprøve kandidater til en “Alkavin” faldt i god jord, så jeg købte en kasse med 12 forskellige vine og så frem til pauserne på de næste 6 møder.

Engagementet var stort og flere af deltagerne havde erfaringer fra vinsmagninger og vinrejser, så der blev brugt en del fagudtryk før flasken med de tildækkede etiketter fik point. Først holdt vi en hvidvinspause og senere en rød - begge gange med flutes til at nulstille smagsløgene.
Da vinkassen var tom efter 6 møder tog John to fremragende bourgogner fra sin vinkælder og vi glædede os til at tage fusen på deltagerne. Da de fine vine blev vurderet var det kun den gamle økonomidirektør Kvist, der - ud over John og mig - gav vinene topkarakter. Det var John overrasket over, men afslørede så, hvad der var i flaskerne.
De øvrige vineksperter fik lange ansigter og gav gode forklaringer på, hvorfor de netop denne dag ikke kunne smage ordentligt 😀

🤯 Arbejdsnarkoman ramt af cancer

Mens jeg ventede i sygehusets seng på at bedøvelsen skulle virke, tjekkede jeg rapporten til bestyrelsen. Hvis de sagde ja, ville de samtidig sige ja til en investering på mindst 200 mio kroner. Efter at kirurgen havde fjernet min kræftfyldte højre testikel vågnede jeg op og krabbede ud til hospitalets mønttelefon og ringede til Margrethe hos arkitekterne. "Der skal stå arealberegninger og IKKE analberegninger øverst i Bilag1" fik hun noteret og lovede at rapporten ville være klar til tiden.

Jeg syntes ikke jeg havde tid til sygdom, men opfølgningen på Finsen Instituttet kostede så meget mere end tid, at jeg blev virkelig vred over behandlingen. Ydmygelserne sved indtil jeg fik bearbejdet oplevelsen ved at skrive den ned. Historien er i billedet til venstre.

• Uhørt mange medarbejdere var med i planlægningen 1987-90.
• Det var Danmarks største byggeprojekt i 1991.
• Budget og tidsplan holdt!

Denne video er et 3 minutters sammenklip af de 7 videoer jeg lavede sammen med Per Seestedt - optaget på VHS og klippet på udstyr fra Vesterbro lokaltv i 1990-91 - og så nye optagelser fra 2012:

IT-leder 1992-95

I 1995 måtte jeg overlade afdelingen til sig selv fordi Alka var i krise.
Vi var 3 IT-ledere, der overtog ledelsen af det største forretningsområde indtil krisen blev løst.

Kvalitetschef 1996-2001

Jeg havde læst en række klassikere om strategi, mens jeg var direktionssekretær og nu satte jeg essensen af Cæcars "Gallerkrigen", "Art of war", Bhagavadgita, Illiaden med mere ind i Exellence-modellen og fik mine betragtninger udgivet i Børsens lederhåndbog.

Jeg havde et særlig godt samarbejde med Skadesafdelingen omkring kvalitet og kundetilfredshed og var involveret i udviklingen af Dansk KundeIndex for skadesforsikringsselskaber.
Det lykkedes mig at få kundeindekset ind som standard i branchen til måling af kundetilfredshed og til min store glæde kunne vi nu dokumentere at de kundeejede selskaber som Lærerstandens Brandforsikring og Alka havde en signifikant højere kundetilfredshed end de privatkapitalistiske selskaber.

Mine erfaringer omkring udviklingen af kundetilfredshed blev også bragt i Børsens lederhåndbog.

Tryk på billedet tv. og se skriveprocessen, både i dybden og i overfladen på det ocean af bevidsthed, der bølger i den proces.

Ledelsen syntes ikke om min måde at spare penge på, så i 2002 var jeg ikke kvalitetschef mere og min medhjælper blev flyttet hen, hvor mine ansvarsområder landede.
Jeg beholdt mit lønniveau, men skulle finde et nyt ansvarsområde.

Årets gang i 2002

Vi havde fremragende faciliteter i Alkahuset til arrangementer samt hurtige og kompetente medarbejdere i Børges driftafdeling med håndværkere og rengøringsfolk, så vi kunne stort set det hele selv, når det gjaldt om alt det praktiske for at gennemføre seminarer og fester.

De fik reel indflydelse da vi prioriterede mad, komik og musik i vores stramme budget. Brian fik booket Jan Gintberg i god tid – selvom hverken Børge eller jeg syntes, han var særlig morsom.

Festen blev en succes. Deltagerne blev inddelt i fagforbund og de malede plakater før de marcherede mod boldhallen mens Jan Gintberg holdt sin opildnende tale.
Da vi sagde farvel til Gintberg, præsenterede Brian ham for mig med ordene: "Her er vores chef Peter – han kan ikke lide dig."
Jan Gintberg svarede tørt: "Jamen, det kan han nok stadigvæk ikke." Og det havde han ret i.

Resten af festen levede også op til forventningerne. Traditionen tro lukkede kantinen for mad og musik ved midnat, mens pølsevognen ved kanalen åbnede, og fyrværkeriet blev affyret på boldbanen.
Og de, der ville feste videre gik i Slyngelstuen til øl, diskotek og dans.

Chef for Strategi & Udvikling 2003-11

2003-2011 var meget spændende og min bedste samarbejdspartner omkring strategi var min nye chef Niels Mortensen.
Vi udførte seriøse og omfattende brancheanalyser og involverede ledere, medarbejdere og bestyrelse i hvordan det hele hang sammen i strategien. Højdepunkterne var virksomhedskonferencer, lederseminarer, fester og bestyrelsesseminarer samt direktionens roadshow "Mød Direktionen".

Alle kendte strategien for vi havde trykt plakater og DVDer i Postafdelingens trykkeri og teamlederne havde brugt materialerne til at diskutere strategien og dens sammenhæng i netop deres område med medarbejderne.

Hjulets konsekvenser var store: Når hjulet havde drejet en omgang kunne vi sætte prisen ned - og det var vi meget stolte af.

Billedet er fra DM i firmarock 2006 i Vega og på billedet står der "Dan" ved den person, der fik det hele til at lykkes.
Dan Rasmussen er en fantastisk musiker og pædagog og han fik lavet et band ud af en gruppe direktører, der aldrig havde spillet musik før. Og han inspirerede mig til at lave musik selv.
Dan støttede mig hele vejen fra komposition over indspilning til udgivelse af musikken.

Jeg stoppede i bandet i 2011 men blev ved med at spille bas nogle år endnu.

Striberne blev bragt på bagsiden af Alkas medarbejderblad, Alkavis, som jeg var redaktør af i 2001-07.
Alka bag facaden var typisk det som medarbejderne læste først, når der udkom en ny Alkavis.

I dag er Karmarock også tilgængelig på Spotify.

Selvstændig og frivillig 2012-16

Jeg forsøgte mig med et enkeltmandsfirma uden succes, men fik skrevet en række e-bøger og nogle apps.
Det endte med at jeg lukkede virksomheden, opgav at tjene penge og ændrede prisen på mine bøger og apps til 0,-

Jeg var samtidig optaget af den elendige strategi i regeringens reform af folkeskolen og udarbejdede derfor modeller omkring læring og uddannelsesstrategi.
Modellerne blev lavet med feedback fra mit livs bedste samarbejdspartnere: Min Vivi, Grete fra skolelærertiden og så Niels Mortensen, som jeg havde udviklet strategimodeller med i Alka.

Desuden fik den globale ødelæggelse af klima og miljø mig til at blive frivillig i Alternativet.

Transformativ Læring

Den fulde forklaring er i denne video:

• Økonomi og afkast til aktionærer - det er træets krone med frugterne.
• Grenene er kunder og deres køb af produkter og service.
• Stammen er processer, der gør virksomheden effektiv.
• Rødderne er innovation og læring.

Træet på billedet viser mit bud på uddannelses-strategi fra barn til voksen. Niels Mortensen hjalp mig med de sidste detaljer.

Der er blevet downloadet mere end 10.000 af mine fagbøger om især religion og mad.

Multimedie-bøger, der kombinerer tekst, billeder, film og opgaver kan give særlige oplevelser - noget der taler til en med mere end ord 😇
Desværre er denne type bøger ikke blevet en succes for Apple, så der bliver stille og roligt lukket ned for dem.

Jeg er især stolt af Fra Adam & Eva til Babelstårnet.

Her er vores bedste udgivelser i en lille spilleliste med Crossroads, White Room og While My Guitar Gently Weeps

Aktiv pensionist 2017-24

I 2017-2024 var jeg aktiv folkepensionist og lavede stadigvæk bøger, værktøj og film.

Jeg trænede politikere fra Odsherred i spillet og de var derefter spilstyrere for gæsterne i Det Politiske Telt på folkemødet.

Producenterne uddelte smagsprøver og fortalte om deres produkter.

Jeg samarbejdede med Jesper Zeihlund og Nordisk Center for Lokale Fødevarer om planlægningen af workshoppen.

Producenterne repræsenterede de strategiske kategorier i Jesper Zeihlunds bog "Det kulinariske spor, bønder, kokke og købmænd".

"Gastrotainment" med Jørgen Stoltz fra "Det Vilde Køkken" vandt og "Forædling" med Isøre Is og Dansk Tang blev nummer 2.

Biogasanlæg, solcelleparker, vindmølleparker og nye skove skulle fordeles så CO2-reduktionen opfyldte behovet i Odsherred.

Leif Egholm og jeg havde udviklet spillet med støtte fra kommunens klimakonsulenter.
Leif forklarer hvad spillet går ud på i denne video:

Avisudklippet er fra Nordvestnyt.

Det var først under corona-tiden at Ulla og jeg fandt svaret - og da vi først kom i gang fik vi produceret tre ting:

1. Et måleapparat: Religimeteret, der bruges til at vurdere om en given kult eller organisation er en religion.

2. En gør-det-selv-bog: Red klimaet med grøn religion (PDF-udgave), der også er udgivet som Apple Bog.

3. Et spil: Det Grønne Religionsspil som kan bruges til at udvikle historier med religiøst indhold.

Det er alt sammen alt for nørdet, så måske får jeg en dag uddybet det på en simpel måde - måske med en måge 😇

Eleverne i 10.A, 10.B og 2.G Samfundsfag var holdkaptajner for gæsterne i 9 workshops på Odsherred Gymnasium (OG).

Det største problem for de unge var "Transport" - det er svært at komme rundt i Odsherred og videre til Roskilde med offentlig transport.

Planlægning, forberedelse og gennemførelse skete i samarbejde med Lisbeth Hanghøj Kristensen, John Flink og Søren Pfeffer fra OG.

Jeg stod for musikken.

Stille pensionist efteråret 2024 - ?

Måske får jeg skrevet en bog om religion i mågeperspektiv, måske nøjes jeg med en lille bog om min barndoms bedrifter.

Måske er jeg trist, måske er jeg glad, måske vil jeg blot sige tak for mad 😀

Det har vi lavet en video om: